Samarbejdsaftale med Det Kongelige Bibliotek

Roskilde Universitet (RUC) har indgået en samarbejdsaftale med Det Kgl. Bibliotek (KB) om drift af Roskilde Universitetsbibliotek (RUb). Vi vil på denne side informere om samarbejdsaftalens virkninger og særlige forhold man som bruger skal være opmærksom på.

I forbindelse med samarbejdsaftalen med Det Kgl. Bibliotek har Roskilde Universitetsbibliotek skiftet bibliotekssystem til KB's REX. For studerende, forskere og eksterne lånere vil dette give en række vigtige ændringer:

  • Lånerkort/brugerkonto
    RUb's gamle lånerdatabase overføres ikke til KB. Derfor skal alle brugere oprettes i REX, som er Det Kgl. Bibliotek og Roskilde Universitetsbiblioteks online katalog. Fremover skal du bruge REX til søgning af materialer og elektroniske ressourcer.

    • Hvis du ikke er oprettet som bruger ved Det Kgl. Bibliotek, skal du melde dig ind - vælg Ansat hhv. Studerende. I RUC-ID feltet skal du skrive dit RUC-brugernavn. Du har fjernadgang til de elektroniske ressourcer når du har verificeret den modtagne mail.

    • Hvis du er oprettet som bruger ved Det Kgl. Bibliotek, skal du logge på REX, klikke på dit navn øverst til højre, vælge "Personlige indstillinger" og "Redigér": Indtast dit RUC-ID (RUC-brugernavn) i feltet til RUC-ID og klik "Send" nederst. Du har fjernadgang til de elektroniske ressourcer når du har verificeret den modtagne mail.

      Du kan ikke låne materialer eller få adgang til de elektroniske ressourcer efter 16. januar 2017 med mindre du er oprettet som bruger i REX. Fremover bruges Sundhedskortet i vores automater.

  • Flytning af reserveringer i det gamle system
    De reserveringer du har i det nuværende (gamle) system skal du genreservere i REX fra mandag d. 16. januar 2017. Du vil forsat kunne se din lånerstatus i det gamle system via ”log på din konto” på rub.ruc.dk.

  • Fornyelser
    Fra den 12. januar 2017 kan bøger udlånt i det gamle system ikke fornys.

  • Påmindelser
    Påmindelser udsendes fremover kun via email.

  • Åbningstider
    Bibliotekets åbningstider ændres ikke.

  • Låneregler
    Lånereglerne er nu de samme som for Det Kgl. Bibliotek.
    Reglerne kan ses her...

  • Gebyrsatser
    De nye gebyrsatser gældende for studerende ved RUC og for eksterne lånere kan ses her...
    Gebyrsatser for ansatte ved RUC afventer afklaring.

  • Accession
    Indkøb af nye bøger (accession) og katalogisering af disse vil fremover blive foretaget af KB. Der vil som udgangspunkt kun blive indkøbt bøger foreslået af vores brugere. Indkøb af e-bøger vil blive prioriteret. Benyt denne formular til forslag.

  • Lån fra andre biblioteker
    Indlån (lån fra andre biblioteker) vil fremover blive ekspederet af KB via formular i REX.

  • Skift af søgegrænseflade
    RUb's Kviksøg er blevet erstattet af KB's REX. RUb's materialer (bøger, tidsskrifter, studenterrapporter, e-ressourcer m.m.) vil kunne søges separat i REX.

  • Adgang til e-ressourcer
    Adgang til e-ressourcer (databaser, e-bøger og artikler i elektroniske tidsskrifter) vil fremover kræve REX-login. RUb's liste over databaser vil fortsat blive vedligeholdt på RUb, men adgang til de enkelte databaser vil kræve REX-login. Den direkte adgang (uden om login) til RUb's licensbelagte e-ressourcer fra enheder på RUC's netværk er blevet lukket.

  • Licenser til e-ressourcer
    Der forventes en udvidelse af RUC's licenser til e-ressourcer, især indenfor NAT- og SUND-området.

  • Nyt website
    RUb's website rub.ruc.dk forventes at skifte til RUC's nye format ved udgangen af januar 2017.

 

Spørgsmål om samarbejdsaftalen kan rettes til rub(at)ruc.dk

 

 

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitetsbibliotek
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
4674 2207 / rub@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Citat

Åbningstider



Med adgangskort
Alle dage 08:00 - 00:00

Uden adgangskort
Mandag - Fredag 08:00 - 16:00

Personlig betjening
Mandag - Fredag 09:00 - 16:00

> Åbningstider sommer, jul og nytår