Lov Fakta
Alfabetisk liste med forklaringer til forskellige typer af lovmateriale og relevante begreber indenfor juridisk informationssøgning.
§ 20 spørgsmål
Disse spørgsmål er opkaldt efter § 20 i Folketingets forretningsorden, der foreskriver at alle Folketingsmedlemmer kan stille spørgsmål
til ministrene om et offentligt anliggende og udbede sig skriftligt eller mundtligt svar.
Disse spørgsmål offentliggøres i:
Folketingstidende.
Kan også findes elektronisk i:
Retsinformation og på
Folketingets Hjemmeside
Anordning
Er en fortolkning af en lov.
Kan udstedes i stedet for en bekendtgørelse,
men fungerer akkurat lige sådan.
Anordninger offentliggøres i:
Lovtidende - Tillæg A
Kan derudover findes i:
Retsinformation
og i publikationen 'Love og anordninger'.
Bekendtgørelse
En lov må ofte suppleres med mere detaljerede retsregler. Bekendtgørelser er sådanne detaljerede retsregler.
De udstedes af de forskellige ministerier, der udformer de nærmere retsregler på et givent område. Bekendtgørelser retter sig mod den
enkelte borger, m.h.p. mere detaljeret information om lovens regulering.
Bekendtgørelser offentliggøres i:
• Lovtidende - Tillæg A
Findes bl.a. også elektronisk i:
• Retsinformation
• På de enkelte ministeriers hjemmesider
• Karnovs Lovsamling
Bemærkninger
Bemærkninger ledsager det enkelte lovforslag og er optrykt efter den egentlige lovforslagstekst i
Folketingstidende - Tillæg A.
Bemærkningerne begrunder og uddyber forslaget og kan også angive mulige konsekvenser af en evt. vedtagelse. Ændringsforslag bør normalt
også være ledsaget af bemærkninger.
Lovforslag med tilhørende bemærkninger kan også findes elektronisk i:
Retsinformation
og på Folketingets Hjemmeside.
Under 'Folketingets dokumenter' finder man de nyeste - og i søgefunktionen kan man søge på lovforslag med tilhørende bemærkninger fra 1997 - og frem.
Beslutningsforslag
Beslutningsforslag indeholder ofte en henstilling til regeringen om at udarbejde et lovforslag.
Det fremsættes typisk af medlemmer af oppositionspartierne, men kan også komme fra andre folketingsmedlemmer (kaldes "private" forslag) eller fra en
minister (kaldes "regeringsforslag").
Disse beslutningsforslag behandles ligesom lovforslag og sendes ofte til viderebehandling i et
udvalg. Dette udvalg afslutter deres behandling med en
betænkning.
Forslaget behandles dog max. 2 gange i Folketingssalen.
Beslutningsforslag offentliggøres i:
Folketingstidende - Tillæg A.
Findes også elektronisk i bl.a.: Retsinfomation
- her findes beslutningsforslag med tilhørende betænkninger og beretninger.
Og på Folketingets Hjemmeside.
Under 'Folketingets dokumenter' finder man de nyeste - og i søgefunktionen kan man søge på beslutningsforslag fra 1997 - og frem.
Betænkning
Man skelner imellem to typer af betænkninger.
Folketingsudvalgsbetænkninger:
I forbindelse med 1. behandling af et lovforslag
- sendes forslaget ofte til viderebehandling i et udvalg.
Dette udvalg afslutter deres behandling med en betænkning.
Betænkningen indeholder udvalgets indstillinger vedrørende lovforslagets videre behandling. Der kan være ændringsforslag med ledsagende bemærkninger og
tilkendegivelser om f.eks. hvordan bemyndigelser til ministrene forventes udnyttet.
Skulle lovforslaget efter 2. behandling i Folketinget blive henvist til fornyet udvalgsbehandling, afgives en tillægsbetænkning.
Betænkninger og tillægsbetænkninger offentliggøres:
Folketingstidende - Tillæg B.
Lovforberedende betænkninger:
Folketinget, Regeringen eller ministerierne kan nedsætte et udvalg eller en kommission
til at gennemgå et lovgivningsområde eller et nyt politisk følsomt område.
De afgivne rapporter udgives som enkeltstående dokumenter med fortløbende nummerering.
Opstillet som 'Betænkning' i Lovsamlingen.
Kan også ses i elektronisk form via Statens betænkninger
Indeholder alle betænkninger fra nr. 1 1951 og frem. Der suppleres løbende med de nye betænkninger.
Søgefunktionen gør det muligt, at fremsøge betænkninger efter nummer eller emne.
Cirkulære
Udstedes af de enkelte ministerier, styrelser mv. og angiver hvorledes den administrerende myndighed skal forholde sig til og fortolke en konkret lov.
Offentliggøres i:
Ministerialtidende.
Kan derudover findes i:
Retsinformation.
Folketingstidende
Er Danmarks parlamentariske publikation.
Der udgives af Justitsministeriet fra 1953 og frem.
Værket omfatter:
- Forhandlingerne: Folketingets forhandlinger i kronologisk orden.
- Tillæg A: Fremsatte lovforslag og forslag til folketingsbeslutning.
- Tillæg B: Udvalgenes betænkninger.
- Tillæg C: Vedtagne lovforslag og folketingsbeslutninger.
- Tillæg D: Finans- og tillægsbevillingslovforslag.
- Årbog og Registre: Omtale af folketingsåret, oversigter over sammensætningen af Folketinget, regeringen og folketingsudvalgene.
Resuméer af de behandlede sager,
diverse registre og oversigter til Folketingstidende, herunder talerfortegnelse og alfabetisk emneregister.
Foregængerne til Folketingstidende er:
Beretning over Forhandlingerne på Rigsdagen: 1848-1849
Rigsrådstidende: 1854 - 1866
Rigsdagstidende: 1850 - 1953
Folketingstidende: 1953 og frem
Folketingsudvalg
Folketinget har 25 faste udvalg.
Hvert udvalg har 17 medlemmer og et antal stedfortrædere. Medlemmerne udvælges ved forholdstalsvalg fra de forskellige partigrupper.
De forskellige udvalg gennemgår lovforslagene indenfor deres emneområde og afgiver
en betænkning
med udvalgets holdning til lovforslaget.
Udvalgene bruger forskellige udvalgsbilag
i forbindelse med behandlingen af sager og lovforslag.
Derudover skal udvalget følge med i udviklingen indenfor deres sagområde. De kan indkalde ministrene til samråd og kan ønske en sag drøftet ved en forhandling i
Folketinget. De modtager også henvendelser fra diverse organisationer, etc.
Hovedlov
Lovteknisk betegnelse for en selvstændig lovtekst. Hvis området allerede er lovreguleret, vil den nye lov træde i stedet for den ældre lov, der samtidig ophæves.
Hovedlove offentliggøres i:
Lovtidende - Tillæg A
Findes også i bl.a.:
Retsinformation,
på de enkelte ministeriers hjemmesider og i
Karnovs Lovsamling.
Karnovs Lovsamling
Karnov (trykt udgave):
Denne lovsamling optager samtlige love, bortset fra love vedrørende Færøerne, Grønland og EU (der findes en særlig EU Karnov), samt indfødsretslove,
finanslove og statslånslove.
Karnovs Lovsamling er vigtig fordi den er Danmarks eneste generelle værk med lovkommentar.
I noterne finder man således henvisninger til forarbejder, afgørelser, litteratur samt fortolkningsbidrag af de enkelte love.
Der er tilhørende register med mulighed for systematisk eller emnemæssig indgang.
Man bør være opmærksom på at Karnovs Lovsamling kun udkommer én gang årligt og derfor ikke nødvendigvis indeholder evt. ændringslove. Disse ændringer
udsendes derfor i supplerende månedlige tillæg.
Karnov Online Basis:
Roskilde Universitetsbibliotek har abonnement på 1 brugerlicens.
Der gives adgang til basen fra Pcpub1-Pcpub6.
Den elektroniske udgave af Karnov indeholder samme materiale som den trykte udgave.
Dvs. den omfatter alle gældende danske love af praktisk betydning, kommenteret med fortolkninger.
Basen giver søgemuligheder i form af Fritekstsøgning eller Søgning i registre.
Der er følgende registermuligheder: Systematisk-, stikords- eller alfabetisk register.
Karnov Online viser indholdsoversigter af det aktuelle lovdokument, hvorfra man kan vælge bestemte paragraffer, afsnit eller kapitler.
Det er muligt at foretage udprintninger der omfatter bestemte dele af dokumentet.
For yderligere hjælp til søgning - se under punktet 'Manualer' på basens forside.
Lovbekendtgørelse
Når en hovedlov
er blevet udvidet med flere ændringslove, kan lovstoffet på det pågældende område virke uoverskueligt. For at modvirke dette udarbejder det enkelte fagministerium en såkaldt lovbekendtgørelse.
Dette er en sammenskrivning af den tidligere hovedlov og de senere ændringslove.
Det er vigtigt at understrege at en lovbekendtgørelse ikke er det samme som en
bekendtgørelse.
En bekendtgørelse er en administrativ reguleringsform, hvorimod lovbekendtgørelser har lovstatus.
Lovbekendtgørelser offentliggøres i:
Lovtidende - Tillæg A.
Kan derudover findes i bl.a.:
Retsinformation
Ministeriernes Hjemmesider
Karnovs Lovsamling
Lovforslag
Lovforslag er politiske dokumenter, der har til formål at blive til endelige love.
De fremsættes enten af regeringen eller af medlemmer af Folketinget.
Dokumentet benævnes lovforslag indtil det opnår lovkraft - seneste 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af Dronningen.
Den politiske og juridiske procedure i forbindelse med fremsættelse og vedtagelse af lovforslag er beskrevet i afsnittet om
Lovgivningsprocessen.
Lovforslag med tilhørende bemærkninger
offentliggøres i Folketingstidende - Tillæg A.
Kan derudover findes elektronisk i bl.a.:
Retsinformation
Folketingets hjemmeside - under 'Folketingets dokumenter' finder man de nyeste - og i
søgefunktionen kan man søge på lovforslag fra 1997 - og frem.
På diverse Ministeriers Hjemmesider
Lovgivningsprocessen
| Lovgivningsproces |
Offentliggørelse |
| Ministerens forelæggelse af lovforslaget |
Folketingstidende - Forhandlingerne |
| Lovforslaget med bemærkninger |
Folketingstidende - Tillæg A |
| 1. behandling: De store linier I forslaget drøftes. Forslaget henvises normalt til behandling i et udvalg. |
Folketingstidende - Forhandlingerne Folketinget.dk - fra 1997 og frem |
| Folketingsudvalgets betænkning |
Folketingstidende - Tillæg B Betænkninger |
| 2. behandling: Drøftelse af lovforslaget både overordnet og mere specifikt. Der stemmes om evt. ændringsforslag.
Sædvanligvis ryger forslaget direkte til 3. behandling, men der kan henvises til ny tillægsbetænkning fra udvalg. |
Folketingstidende - Forhandlingerne Folketinget.dk - fra 1997 og frem |
| Evt. tillægsbetænkning fra folketingsudvalg |
Folketingstidende - Tillæg B Betænkninger |
| 3. behandling: Evt. nye ændringsforslag siden 2. behandling drøftes/stemmes om. Lovforslaget drøftes som helhed
og der stemmes om den endelige vedtagelse. |
Folketingstidende - Forhandlingerne Folketinget.dk - fra 1997 og frem |
| Vedtaget lovforslag |
Folketingstidende - Tillæg C |
| Endelige Lov |
Lovtidende - Tillæg A Karnovs Lovsamling Retsinformation |
Læs mere om lovenes tilblivelse på Folketingets Hjemmeside.
Under 'Om Folketinget' - 'Grundlaget for folkestyret' - 'Folketingets arbejdsform'.
På Folketingets Hjemmeside kan man også følge et aktuelt lovforslag og se hvor langt det er
nået i lovgivningsprocessen - under 'dokumenter'.
Lovtidende
Er Danmarks officielle lovsamling.
Publikationen udgives af Justitsministeriet fra 1871 og frem.
Lovtidende i den trykte version:1871 - 2008 i Lovsamlingen område H
Lovtidende i elektronisk version: fra 2008 - . Lovtidende
Værket følger kalenderåret ikke folketingsåret.
Lovene udgives i nummererede hæfter og de enkelte love er nummereret i rækkefølge efter deres tilblivelse.
Værket er opdelt i 4 dele.
Lovtidende A: Indeholder love, lovbekendtgørelser, kongelige anordninger og ministerielle bekendtgørelser.
Lovtidende B: Indeholder finanslove, tillægsbevillingslove og love om tildeling af dansk indfødsret
Lovtidende C: Indeholder de traktater der er ratificeret af Danmark.
Forgængerne til Lovtidende er:
Collegialtidende: før 1848
Departementstidende: 1848 - 1870
Ministerialtidende
Indeholder regler, der gælder for offentlige myndigheder.
I form af cirkulærer,
skrivelser eller
vejledninger.
Ministerialtidende:
Trykte version: fra 1871 - 2008. - Lovsamlingen område H
Elektronisk version: fra 2008 - .
Ministerialtidende
Retsinformation
Direkte adgang til Retsinformation.
Retsinformation er Statens juridiske online informationssystem.
Basen giver elektronisk adgang til gældende og historiske retskilder, såsom: love, bekendtgørelser, cirkulærer, Folketingets forhandlinger, mv.
Hvilke år dækker Retsinformation:
• Hvis loven stadigvæk er gældende, så er den medtaget - uanset hvilket år den er udstedt.
Eks. Lex regia (kongeloven) fra 1665
• Ellers er der materiale fra Folketingsåret 1984/1985 - og frem.
• Materiale fra Ministerialtidende fra 1995 - og frem.
• Materiale fra Lovtidende fra 1995 - og frem.
For yderligere oplysninger og vejledning i databasen se Undervisningskompendium for Retsinformation.
Skrivelser
Er en tjenestebefaling til den underordnet myndighed, om at træffe en bestemt afgørelse i en sag
eller foretage en bestemt foranstaltning. Er skrivelsen af mere generel oplysende karakter medtages den i
Ministerialtidende.
Offentliggøres i:
Ministerialtidende
Kan findes elektronisk i bl.a.:
Retsinformation
Udvalgsbilag
De dokumenter som bruges af Folketingsudvalgene
Der kan forekomme fortrolige udvalgsbilag og andre kun til internt brug for folketingsmedlemmer.
Ugeskrift for Retsvæsen
Er hovedkilden til dansk domstolspraksis.
Udgivet siden 1867 - .
Indeholder følgende retsafgørelser:
Alle Højesteretsafgørelser
Udvalgte afgørelser fra Landsretterne, sø- og handelsretterne og byretterne. Disse er udvalgt ud fra, hvilke afgørelser der skønnes at have principiel interesse.
Værket omfatter:
Tillæg A: Retsafgørelser
Tillæg B: Juridiske artikler
Der er forskellige registre til værket:
Sagregisteret forrest i Ugeskrift for Retsvæsen Tillæg A, hvor man kan søge efter domme ud fra en række emneord.
Ønsker man søge afgørelser over et længere tidsrum, kan man benytte disse to registre:
Realregister til domssamlingerne i civile sager. - Lovsamlingen område H (udk. Hvert 5.år)
Systematisk oversigt over domme i kriminielle sager. Lovsamlingen område H (udk. Årligt).
Vejledninger
Indeholder retningslinier for hvordan underordnede myndigheder skal fortolke og administrere bestemte love eller bekendtgørelser.
Mange vejledninger medtages i Ministerialtidende.
Offentliggøres i:
Ministerialtidende.
Kan findes elektronisk i bl.a.:
Retsinformation.