Information i videste forstand findes alle vegne. Det er alt hvad du læser,
ser, hører, erindrer, sågar føler eller fornemmer intuitivt.
Men på disse sider skal 'information' opfattes som noget, der på en eller anden måde er mangfoldiggjort
eller offentliggjort, f.eks. på Internet, eller formidlet i det offentlige rum (foredrag, udstillinger etc.)
Internet indeholder dels oplysninger, der direkte er skrevet til webben, dels digitaliserede dokumenter
og giver desuden adgang til et stort antal databaser og bibliotekskataloger.
Bibliotekets hjemmeside giver en oversigt
dels over materialer, biblioteket har anskaffet/abonnerer på, dels over de eksterne databaser, som
biblioteket har anskaffet adgang (licens) til. |
For at fastlægge emnets omfang, definition og afgrænsninger og for at danne sig et overblik over
de for emnet relevante navn, ord og begreber, brug:
|
1. Bøger om et emne:
2. Artikler om et emne:
Universelle artikelbaser - hurtig
e og omfattende, men mangler som regel den "added value", der findes i fagbibliografier,
der indekseres af fagets eksperter; artikler i danske aviser og tidsskrifter er registreret i
'Artikelsøg'
-
Fagbibliografier - udarbejdet af fagspecialister med intellektuel tilgang
til indekseringen (systematisk gruppering, emneord, abstracts, vurderinger). NB!
Se også de trykte fagbibliografier i Referencesamlingen, område G, under det
relevante udk-tal, afmærket med gul plet med 'B' på ryggen.
3. Studenterrapporter
- søges med emne- eller titelord
4. Radio/TV-tapninger
søges med titelord - og på tilrettelæggerens navn - samt på datoen for udsendelsen.
5. Særsamlinger - se under 'Databaser' på RUBs hjemmeside,
f.eks.:
EU-samlingen, FN-samlingen,
Lovsamlingen og Statistiksamlingenm
6. Gode web-sider - f.eks. The web's best
sites ved søgning på Britannica Online, Folkebibliotekernes
netguide,
DEF faglige links eller RUB's
faglige lænker
|
Generel søgeteknik - trunkering, boolske
operatorer (og/eller/ikke) og parenteser;
Lokalisering af referencer Den korteste vej fra en reference til dokumentet
er at finde 1) en (ikke udlånt) bog i RUbikon, base 'Bøger', eller i RUBs samlinger
af
elektroniske bøger, 2) trykt opslagsværk i RUBs referencesamling - eller i samlingen af
elektroniske opslagsværker eller 3) et elektronisk dokument på Internet
- For tidsskriftsartikler, man har fundet i universelle
artikelbibliografier eller i trykte eller elektroniske fagbibliografier, skal det noteres,
hvilket tidsskrift (årg., nr., sidetal) artiklen er i; herefter slås tidsskriftet op
i Rub's katalog
'Tidsskrifter'. Hvis tidsskriftet ikke findes på RUB, skal det slås op i
'bibliotek.dk' - vælg materialetype 'alle aviser og
tidsskrifter' og skriv tidsskriftets titel på 'Titel'-feltet.
Se Vejledning i brugen af bibliotek.dk og
RUB's
servicedeklaration for bibliotek dk
- Bøger, der ikke findes på RUB, slås ligeledes op
i bibliotek.dk, følg Vejledningen (se ovenfor). Den hurtigste måde at få fat i bogen på er selv at henvende
sig på det pågældende bibliotek - efter at man i bibliotek.dk har fundet frem til, hvilke biblioteker der
har materialet (hjemme).
|
Det største problem ved informationssøgningen er kvalitativ sortering og udvælgelse. Følgende hjælpemidler kan anvendes
til kildekritik:
- Oplysninger om forfatteren(s politiske/forskningspolitiske samt institutionsmæssige
tilhørsforhold):
- Internet - personsøgninger;
for personnavne foretages såkaldte strengsøgninger, dvs. for- og efternavne sættes i anførselstegn,
f.eks. "Bent Jensen" - eller
- biografiske leksika (søg: kl=929? og kl=(03) på feltet 'Kommandosøgning' i base
'Bøger') - eller
- skim hylderne i Referencesamlingen ved gr. 929
|
- Noter og citater - se Undervisningsministeriets side om
Råd og vink om afskrift og plagiat ved
projektarbejde
- Stopplagiatnu - en dansk webtutorial om plagiering
- Refero - en svensk guide til hvordan man undgår plagiering
- Litteraturlister
I litteraturlisten anføres alle (og kun) de bøger, artikler og digitale dokumenter,
man har brugt som kilde til sit arbejde.
Der er flere standarder for udarbejdelse af litteraturlister. Det vigtigste er at være
bevidst om - og kunne forsvare - sit valg af formatet. Se Danmarks Biblioteksskoles webside
'Referér korrekt', som også giver anvisninger for anførelse af digitale dokumenter på litteraturlisten.
Denne webside tager udgangspunkt i APA's - American Psychological Association's - standarder.
RUB har også den trykte 'Publication manual of the American Psychological Association' (G 001.92 Pub).
|
|
Der er flere definitioner på ordet 'informationskompetence' - de kan kort
sammenfattes således:
- erkendelse af behovet for information
- overblik over, hvor behovet kan dækkes
- færdigheder i søgeteknik
- evnen til optimal udførelse af søgningerne
- færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af
informationer (kildekritik)
- evnen til integration af den fundne information i den allerede
etablerede viden
- formidlingsevne
Der findes fastsatte standarder for informationskompetence, se f.eks.
-
SCONUL's (Society of College, National and University
Libraries [in UK]) standarder - eller
- CAUL's
(Council of Australian University Librarians) standarder.
På disse sider arbejdes der med en konkret - så vidt muligt målbar og derfor også noget
forenklet - definition af IK - afspejlet af menuen i fanebladene. Se også:
- Nordinfolit,
- 'Information
literacy place'
- IILRD - International
Information Literacy Resources Directory. - The Information Literacy
Section of the International Federation of Library Association and
Institutions (IFLA) has created this database to record information
literacy materials from different parts of the world, on behalf of UNESCO
|
I de udenlandske standarder for IK taler man dels om anerkendelse af
IK's betydning, dels om indsigt i behov for information.
Bevidstheden om eksistensen af ressourcerne - ud fra tidligere erfaringer
- er nok det bedste incitament til erkendelse af behovet. Men herudover kan man også
ræsonnere sig frem... - 'As the volume of globally accessible
information expands, so too does the need for developing sophisticated 'information
handling' skills. These skills are now essential for learning, working and
participating in society'
(fra RMIT Universitets
web-sider for 'Information literacy' - RMIT Universitet i Melbourne er
"one of Australia ’s leading educational institutions") - og
- '...accordingly no graduate - indeed no person - can be judged educated
unless he or she is 'information literate'
(fra P.Candy: Developing lifelong learners through undergraduate education.
1994)
En informationskompetent person vil - alt andet lige - altid kunne lave bedre
studieopgaver, drive bedre forskning og fungere bedre i dagens komplicerede samfund
end en "informationsanalfabet". I erkendelse heraf er bibliotekskurserne enten
obligatoriske eller meritgivende på mange af universiteterne i de øvrige nordiske
lande - og i den øvrige verden.
Se også udtalelse fra en UNESCO-støttet ekspertgruppe vedr. IK, den sk.
'Prague-erklæring. |