Til forsiden
Til forsiden

Hvor er information?   Hvordan? - overblik   Hvordan? - søgesteder   Søgning   Kildekritik   Notater, plagiering, litteraturlister   Tutorials   Hvad er informationskompetence?   Behovet for informationskompetence

Information i videste forstand findes alle vegne. Det er alt hvad du læser, ser, hører, erindrer, sågar føler eller fornemmer intuitivt. Men på disse sider skal 'information' opfattes som noget, der på en eller anden måde er mangfoldiggjort eller offentliggjort, f.eks. på Internet, eller formidlet i det offentlige rum (foredrag, udstillinger etc.)

Internet
indeholder dels oplysninger, der direkte er skrevet til webben, dels digitaliserede dokumenter og giver desuden adgang til et stort antal databaser og bibliotekskataloger.

Bibliotekets hjemmeside giver en oversigt dels over materialer, biblioteket har anskaffet/abonnerer på, dels over de eksterne databaser, som biblioteket har anskaffet adgang (licens) til.


For at fastlægge emnets omfang, definition og afgrænsninger og for at danne sig et overblik over de for emnet relevante navn, ord og begreber, brug:
  • Problemanalyse - et skema til sammenfatning af relevante søgeord - kan justeres og udbygges under hele søgeprocessen

  • Internetsøgninger, brug f.eks. søgeværktøjet Google - til en overordnet orientering om emnet, til at danne dig et indtryk af, hvordan emnet er repræsenteret på nettet. Se også 'Portaler' og 'Lænker' under 'Databaser' på bibliotekets hjemmeside.

  • Trykte håndbøger - skriv: kl=(03) og kl=[udk-tallet for dit emne] på feltet 'Kommandosøgning', f.eks. kl=(03) og kl=839.8?, som vil finde alfabetisk ordnede referenceværker indenfor dansk litteraturhistorie; eller elektroniske opslagsværker

  • Review-artikler - oversigtsartikler inddelt i 'suiter'.


1. Bøger om et emne:

2. Artikler om et emne:

  • Universelle artikelbaser - hurtig e og omfattende, men mangler som regel den "added value", der findes i fagbibliografier, der indekseres af fagets eksperter; artikler i danske aviser og tidsskrifter er registreret i 'Artikelsøg'

  • Fagbibliografier - udarbejdet af fagspecialister med intellektuel tilgang til indekseringen (systematisk gruppering, emneord, abstracts, vurderinger). NB! Se også de trykte fagbibliografier i Referencesamlingen, område G, under det relevante udk-tal, afmærket med gul plet med 'B' på ryggen.

3. Studenterrapporter - søges med emne- eller titelord

4. Radio/TV-tapninger søges med titelord - og på tilrettelæggerens navn - samt på datoen for udsendelsen.

5. Særsamlinger - se under 'Databaser' på RUBs hjemmeside, f.eks.: EU-samlingen, FN-samlingen, Lovsamlingen og Statistiksamlingenm

6. Gode web-sider - f.eks. The web's best sites ved søgning på Britannica Online, Folkebibliotekernes netguide,
      DEF faglige links eller RUB's faglige lænker


  • Generel søgeteknik - trunkering, boolske operatorer (og/eller/ikke) og parenteser;

  • Lokalisering af referencer
    Den korteste vej fra en reference til dokumentet er at finde 1) en (ikke udlånt) bog i RUbikon, base 'Bøger', eller i RUBs samlinger af elektroniske bøger, 2) trykt opslagsværk i RUBs referencesamling - eller i samlingen af elektroniske opslagsværker eller 3) et elektronisk dokument på Internet

    • For tidsskriftsartikler, man har fundet i universelle artikelbibliografier eller i trykte eller elektroniske fagbibliografier, skal det noteres, hvilket tidsskrift (årg., nr., sidetal) artiklen er i; herefter slås tidsskriftet op i Rub's katalog 'Tidsskrifter'. Hvis tidsskriftet ikke findes på RUB, skal det slås op i 'bibliotek.dk' - vælg materialetype 'alle aviser og tidsskrifter' og skriv tidsskriftets titel på 'Titel'-feltet. Se Vejledning i brugen af bibliotek.dk og RUB's servicedeklaration for bibliotek dk

    • Bøger, der ikke findes på RUB, slås ligeledes op i bibliotek.dk, følg Vejledningen (se ovenfor). Den hurtigste måde at få fat i bogen på er selv at henvende sig på det pågældende bibliotek - efter at man i bibliotek.dk har fundet frem til, hvilke biblioteker der har materialet (hjemme).


  • Arbejdsbibliografi - til løbende registrering af den anvendte litteratur - med midlertidige kommentarer.


Det største problem ved informationssøgningen er kvalitativ sortering og udvælgelse. Følgende hjælpemidler kan anvendes til kildekritik:
  • Kvalitetsvurdering af web-sider

  • Bøger - anmeldelser

    • bibliotek.dk for anmeldelser af danske bøger (se link: 'Henvisninger til anmeldelser' efter oplysningerne om bogen)
    • Citation index'er; - for anmeldelser af udenlandske bøger ('General search', dokumenttype 'Book review' - den anmeldte forfatters navn på feltet for 'Topic' - og til vurdering ud fra antallet af henvisninger til værket: 'Citation search' - den citerede forfatters navn på feltet for 'Cited author')
  • Oplysninger om forfatteren(s politiske/forskningspolitiske samt institutionsmæssige tilhørsforhold):
    • Internet - personsøgninger; for personnavne foretages såkaldte strengsøgninger, dvs. for- og efternavne sættes i anførselstegn, f.eks. "Bent Jensen" - eller
    • biografiske leksika (søg: kl=929? og kl=(03) på feltet 'Kommandosøgning' i base 'Bøger') - eller
    • skim hylderne i Referencesamlingen ved gr. 929


  • Noter og citater - se Undervisningsministeriets side om Råd og vink om afskrift og plagiat ved projektarbejde

  • Stopplagiatnu - en dansk webtutorial om plagiering

  • Refero - en svensk guide til hvordan man undgår plagiering

  • Litteraturlister
    I litteraturlisten anføres alle (og kun) de bøger, artikler og digitale dokumenter, man har brugt som kilde til sit arbejde.

    Der er flere standarder for udarbejdelse af litteraturlister. Det vigtigste er at være bevidst om - og kunne forsvare - sit valg af formatet. Se Danmarks Biblioteksskoles webside 'Referér korrekt', som også giver anvisninger for anførelse af digitale dokumenter på litteraturlisten. Denne webside tager udgangspunkt i APA's - American Psychological Association's - standarder. RUB har også den trykte 'Publication manual of the American Psychological Association' (G 001.92 Pub).


Der er flere definitioner på ordet 'informationskompetence' - de kan kort sammenfattes således:
  • erkendelse af behovet for information
  • overblik over, hvor behovet kan dækkes
  • færdigheder i søgeteknik
  • evnen til optimal udførelse af søgningerne
  • færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af informationer (kildekritik)
  • evnen til integration af den fundne information i den allerede etablerede viden
  • formidlingsevne
Der findes fastsatte standarder for informationskompetence, se f.eks.
  • SCONUL's (Society of College, National and University Libraries [in UK]) standarder - eller
  • CAUL's (Council of Australian University Librarians) standarder.
På disse sider arbejdes der med en konkret - så vidt muligt målbar og derfor også noget forenklet - definition af IK - afspejlet af menuen i fanebladene. Se også:
  • Nordinfolit,
  • 'Information literacy place'
  • IILRD - International Information Literacy Resources Directory. - The Information Literacy Section of the International Federation of Library Association and Institutions (IFLA) has created this database to record information literacy materials from different parts of the world, on behalf of UNESCO

I de udenlandske standarder for IK taler man dels om anerkendelse af IK's betydning, dels om indsigt i behov for information.

Bevidstheden om eksistensen af ressourcerne - ud fra tidligere erfaringer - er nok det bedste incitament til erkendelse af behovet. Men herudover kan man også ræsonnere sig frem...
  • 'As the volume of globally accessible information expands, so too does the need for developing sophisticated 'information handling' skills. These skills are now essential for learning, working and participating in society' (fra RMIT Universitets web-sider for 'Information literacy' - RMIT Universitet i Melbourne er "one of Australia ’s leading educational institutions") - og

  • '...accordingly no graduate - indeed no person - can be judged educated unless he or she is 'information literate' (fra P.Candy: Developing lifelong learners through undergraduate education. 1994)
En informationskompetent person vil - alt andet lige - altid kunne lave bedre studieopgaver, drive bedre forskning og fungere bedre i dagens komplicerede samfund end en "informationsanalfabet". I erkendelse heraf er bibliotekskurserne enten obligatoriske eller meritgivende på mange af universiteterne i de øvrige nordiske lande - og i den øvrige verden. Se også udtalelse fra en UNESCO-støttet ekspertgruppe vedr. IK, den sk. 'Prague-erklæring.